Ændring i forhold til 31.12.2024: malkekøer ▲ +2.332 / +3,2 % (var 72.499), dyr i alt ▲ +2.416 / +1,6 % (var 147.187).
Holsteinracen stammer fra sortbroget kvæg fra Holland og Nordtyskland, som blev videreavlet i Nordamerika til verdens race med den højeste mælkeydelse. I Estland blev der på grundlag af den frisiske race avlet estisk sortbroget kvæg, som fra 1976 blev omdannet til Holstein ved fortrængningskrydsning; den 5. november 1997 fik den navnet estisk Holstein (racebetegnelse EHF).
Holstein er store dyr med udpræget malketype: kroppen er rummelig og dyb, knoglebygningen stærk, men let, og muskulaturen forholdsvis tør. I pelsfarve er estiske Holstein sortbrogede eller rødbrogede (se også racesiden »Rød Holstein«). Ifølge avlsmålet skal en voksen ko veje mindst 750 kg og have en krydshøjde på ca. 150 cm.
Holstein er først og fremmest en malkerace: muskelfylde og slagteklasse ligger under kødracernes, men den store kropsvægt og den gode tilvækst ved intensiv fodring gør Holstein-tyre anvendelige til opfedning. På malkekvægsbedrifter insemineres en del af køerne med tyre af kødrace (f.eks. Aberdeen Angus, Belgisk Blåhvid, Limousine eller Charolais) — de krydsningskalve, der fødes, vokser bedre og er mere værd på kødmarkedet end racerene Holstein-tyrekalve.
Ud over kødkvæg sælger vi også dyr af malkeracer til kød: tyrekalve, fedetyre og fedekvier, udsatte køer samt krydsninger af malke- og kødrace.
Fakta
- Oprindelse: Holland og Nordtyskland; videreavlet i Nordamerika
- Vægt: voksen ko mindst 750 kg (avlsmål for estisk Holstein)
- Farve: sortbroget eller rødbroget
- Anvendelse: malkerace; til kød tyrekalve, fedetyre, udsatte køer og krydsninger med kødrace
- Mælkeydelse: 12.190 kg mælk pr. årsko (estisk Holstein, 2025)
- I Estland: racen estisk Holstein (EHF) siden 1997, tidligere estisk sortbroget kvæg

