Ændring i forhold til 31.12.2024: ammekøer ▼ −67 / −1,3 % (var 5.215), dyr i alt ▼ −123 / −1,1 % (var 11.643).
Hereford blev udviklet i 1700-tallet i grevskabet Herefordshire i det vestlige England, hvor man ud fra lokalt kvæg avlede et tidligt udviklet kødkvæg, der udnytter græsset på græsningsarealer godt. Stambogen blev oprettet i 1846, og i dag er Hereford udbredt på alle kontinenter. Ud over den hornede form er også kollet Hereford meget udbredt.
Racen er mellemstor med mørkerød pels; hovedet, den nederste del af halsen, bugen, halekvasten og den nederste del af benene er hvide. Hereford er venlige og lette at håndtere, kælver som regel let, og ammekøerne er omsorgsfulde mødre, der holder længe i besætningen. Racen tåler køligt klima godt og egner sig til udegående hold året rundt og ekstensiv afgræsning, også til pleje af naturarealer.
Herefordkød er saftigt og godt marmoreret. Hos unge dyr aflejres fedt forholdsvis tidligt, så ved opfedning skal man holde øje med fodringsintensiteten og slagtealderen. Ved krydsning giver Hereford afkommet et roligt temperament og god foderudnyttelse.
De første Hereford kom til Estland i 1978, da der blev hentet ungkvæg fra Hviderusland og Den Mariske Autonome Republik til statsbrugene Võru og Sõrve. Som begyndelsen på den moderne avl regnes 1994, da de første kvier blev købt i Finland; avlstyre er senere hentet fra Finland, Sverige, Danmark og Ungarn.
Fakta
- Oprindelse: England, Herefordshire
- Vægt: køer 550–750 kg, tyre 800–1.100 kg
- Farve: mørkerød med hvidt hoved og hvid bug; hornet eller kollet
- Styrker: let kælvning, roligt temperament, robusthed, god udnyttelse af græsfoder
- I Estland siden: 1978 (moderne avl siden 1994)



